Guide: Sådan får du mest ud af CØLM

Guide · CØLM Redness Relieving Cream

Sådan får du mest ud af CØLM.

Alt det, vi selv ville ønske, nogen havde fortalt os, da vi startede: hvordan du påfører cremen, hvordan den passer ind i din rutine, hvad du kan forvente de første 30 dage – og hvad du gør, hvis noget føles anderledes.

Læsetid ca. 6 minTil nye brugere
01

Før du starter

CØLM er en målrettet natcreme til sensitiv og reaktiv hud – ikke en almindelig fugtcreme. Derfor er det værd at bruge fem minutter på at starte rigtigt.

  • Start i det små. Brug et tyndt lag på et mindre område de første aftener, så du lærer, hvordan din hud reagerer.
  • Én ny ting ad gangen. Sensitiv hud har sjældent godt af mange nye produkter på én gang. Vent med andre nyheder, til du kender CØLM.
  • Tag smykkerne af. CØLM indeholder svovl, som kan misfarve sølv og forgyldt sølv. Undgå direkte kontakt med smykker.
  • Tag et billede i dagslys. Det er svært at huske, hvordan huden så ud for to uger siden. Et billede fra dag 1 gør det nemt at se din egen udvikling.
02

Sådan påfører du CØLM

CØLM bruges om aftenen som det sidste trin i din rutine. Sådan gør du – trin for trin:

Illustration: vask ansigtet
Vask ansigtetLunkent vand og en mild rens. Dup huden tør med et rent håndklæde – undgå at gnide.
Illustration: dup cremen på
Dup et tyndt lag påTag en lille klat – konsistensen er tæt og balmlignende, så den rækker langt. Dup den ind på de udsatte områder i stedet for at gnide.
Illustration: lad cremen sidde natten over
Lad den sidde natten overCremen arbejder, mens du sover. Den lægger sig som et let, mat og lidt hvidligt lag – det er zinkoxiden.
Illustration: skyl af om morgenen
Skyl af om morgenenRens ansigtet som normalt, og fortsæt med din morgenrutine.
Illustration af ansigt med de typiske røde områder markeret

Hvor skal den på?

  • Kinderne – hvor rødmen ofte sidder mest
  • Næsen – næseryggen og omkring næsevingerne
  • Omkring munden og hagen
  • Kun dér, hvor din hud er rød eller urolig – ikke nødvendigvis hele ansigtet
Godt at vide

En kølende fornemmelse ved påføring er forventelig – den kommer fra den kølende formel.

03

CØLM i din rutine

CØLM er sidste trin om aftenen. Om morgenen skyller du den af og holder resten enkelt.

🌙 Aften

  1. Mild rens
  2. Fugtcreme – kun hvis huden føles tør. Lad den trække helt ind.
  3. CØLM som sidste trin

☀️ Morgen

  1. Skyl CØLM af med en mild rens
  2. En mild fugtighedscreme
  3. Beskyt huden mod sol i løbet af dagen

Bruger du syrer eller retinol?

Som udgangspunkt kan CØLM kombineres med resten af din rutine. Bruger du aktive ingredienser som syrer eller retinol, så introducér CØLM gradvist og mærk efter, hvordan huden reagerer.

04

De første 30 dage

Alle huder er forskellige, men sådan ser forløbet typisk ud:

De første aftenerEn kølende, beroligende fornemmelse ved påføring. Nogle oplever let, kortvarigt øget rødme ved opstart – brug derfor et tyndt lag på et mindre område.
Uge 1Find din rytme. Føles huden tør, så læg fugtcreme på først.
Uge 2Mange oplever en mærkbar forskel inden for de første 2 uger.
Uge 3–4Hold fast. Det er kontinuiteten – hver aften – der gør forskellen.
Dag 30Kig på dit billede fra dag 1. Oplever du ingen forbedring, dækker din hudforbedringsgaranti.
05

Når noget føles anderledes

De fleste spørgsmål, vi får i starten, handler om de samme fire ting:

Det mærker du
Det gør du
Huden føles tør
Smør din almindelige fugtcreme eller en federe creme på først, lad den trække helt ind, og læg CØLM ovenpå.
Let, øget rødme de første dage
Det kan ske ved opstart. Brug et tyndt lag på et mindre område, og byg langsomt op.
En kølende fornemmelse
Det er forventeligt og kommer fra den kølende formel. Føles det for meget, så læg fugtcreme på først.
Et hvidt, mat lag på huden
Det er zinkoxiden og helt normalt. Skyl det af om morgenen.
Tvivl?

Skriv til os på kontakt@nimoskin.dk – vi svarer personligt og hjælper dig med at finde den rigtige rytme.

06

Hvor er du på din hudrejse?

Huder rejser i forskelligt tempo. Find det spor, der ligner dig lige nu:

Spor 1

“Min hud er stadig urolig”

Det er normalt i starten – nogle huder skal bruge længere tid. Tjek at du bruger et tyndt lag, hver aften, og ikke har introduceret andre nye produkter samtidig. Føles huden tør, så fugtcreme først. Skriv endelig til os, hvis du er i tvivl.

Spor 2

“Jeg kan mærke en forskel”

Hold fast i rutinen – det er nu, kontinuiteten betaler sig. Hold resten af din rutine enkel og mild.

Spor 3

“Min hud er faldet til ro”

Dejligt. Mange gør CØLM til en fast del af aftenrutinen for at holde huden rolig. Sørg for, at du ikke løber tør.

Genbestil CØLM
07

Din hudforbedringsgaranti

Vi er overbeviste om, at CØLM kan gøre en forskel for din hud – så du skal ikke bevise noget over for os.

30
  1. Brug CØLM konsekvent i 30 dage.
  2. Ingen forbedring? Udfyld formularen på garantisiden.
  3. Du får det fulde beløb refunderet – ingen dokumentation, ingen diskussion.
  • Du har i alt 60 dage fra første brug – 30 dages brug og derefter 30 dage til at aktivere garantien.
  • Ingen billeder, kvitteringer eller forklaringer. Formularen er nok.
  • Garantien gælder ét produkt pr. kunde.
Se garantien
08

Spørgsmål og svar

Er CØLM en almindelig fugtcreme?

Nej. Den indeholder også fugtgivende og beskyttende ingredienser, men er formuleret som en målrettet natcreme til hud præget af rødme og sensitivitet – bygget op omkring zinkoxid og svovl.

Hvorfor skal den bruges om aftenen?

Om natten udsættes huden for færre ydre påvirkninger, og cremen kan blive siddende i mange timer. Mange med reaktiv hud oplever også, at rødme og varmefornemmelse tiltager sidst på dagen.

Er cremen parfumefri?

Ja. Parfume er en af de hyppigste årsager til reaktioner hos sensitiv hud, så CØLM er parfumefri.

Er cremen testet på dyr?

Nej. CØLM er cruelty-free og er udviklet i løbende iterationer – af os selv og i samspil med kunder.

Hvad er forskellen på CØLM og ZZ-Creme?

De deler de samme aktive ingredienser, zinkoxid og svovl. CØLM har en mildere formel med mindre menthol – bedre egnet til meget sensitiv hud – og kommer i 30 ml mod ZZ-Cremes 20 ml. Bruger du allerede ZZ-Creme uden problemer, er der ingen grund til at skifte.

Hvor meget skal jeg bruge?

Mindre end du tror. Et tyndt lag på de udsatte områder er nok – en lille mængde rækker langt.

09

Læs videre

Vil du forstå din hud endnu bedre? Her er fire artikler fra NIMO Journal, som mange nye brugere har glæde af:

Har du et spørgsmål, guiden ikke svarer på?Skriv til os – vi svarer personligt.
Skriv til os